Foredrag og Workshops

Jeg holder foredrag og workshops i kirker og NGO’er for at inspirere alle, som har evner, tid og kærlighed til at hjælpe dem, der har brug for glæde, kærlighed, håb og tro på en bedre fremtid! Desværre gjorde Corona-pandemien det umuligt at nå ud fysisk i to år, i en tid hvor der var mere brug for det end nogensinde! Kontakt mig, hvis du gerne vil samarbejde med mig eller booke et arrangement i din organisation: homeangel@kirstensteno.com.

"What if your neighbour is your soulmate" skilt

Referencer

Vi fik besøg af House-Coach Kirsten Steno, der holdt et fantastisk foredrag med udgangspunkt i hendes nyeste bogudgivelse "HJEM, HJERTE, SJÆL" hvor Kirsten delte ud af personlige livsfortællinger og gav enkle værktøjer til en boligindretning, hvor det at skabe hjem med dybere mening var i fokus.

Aftenen var præget af en uformel og lattermild stemning, og vi blev guidet til enkle og kreative løsninger for, hvordan hjemmet kan afspejle vores værdier, og indrettes med det, der gør os glade således at "sjælen kan lade op" i hjemmet. PathFinder Vision Board blev introduceret og viste sig at være et meget enkelt og brugbart værktøj til at skabe forandring og trivsel i sit hjem og i sit liv.

Kirsten formåede på en fin og balanceret måde at kommunikere så budskabet var relevant for både troende og søgende. Det er tydeligt, at hun brænder for at mennesker skal ”finde hjem” og hun formidler det på en levende, vedkommende, humoristisk og autentisk måde.

Mange blev berørt af beretninger fra hendes Home Angel Ministry, hvor hun, drevet af næstekærlighed og empati for de svageste i vores samfund, er med til at muliggøre, at de kan skabe ”et personligt hjem” selv på få m2,- det være sig på herberger, institutioner eller små boliger.

Vi gik alle berigede hjem og snakker allerede om at arrangere et ”næste besøg”, der kan følge op på de processer, der blev sat i gang på denne fantastiske aften!
- Linda M, Filippas Salon, Apostolsk Kirke på Frederiksberg
Vi fik den aften med House coach, Kirsten Steno, åbnet vores øjne til Helligåndens interesse for vores hjem og for den Oase, der kan blive skabt. Det jeg tog med derfra er sætningen: “Because you are worth it!” I en verden, hvor man måske ikke føler man har nok penge eller overskud til at dekorere og gøre ved - så find den ene pude der gør dig glad, og køb den! Vi blev beriget med mange forskellige redskaber den aften, som jeg har bragt med hjem til min mand for at starte vores hjem sammen og for at gøre vores hjem til en oase for os begge to
- M.W., Udsagn fra deltagere ved Aarhus Valgmenighed foredrag